Sörmlands skærgård i havkajak

Blandt sæler og klippeskær

Sörmlands Skærgård ligger langs den svenske østkyst syd for Stockholm og er spækket med øer, holme og skær. Området er et kludetæppe af naturreservater, og når man ror ud af ét naturreservat, ror man straks ind i det næste. Her er masser af ubeboede øer og så mange fine lejrpladser, at det er svært at vælge.

kajak-Sormlands-20.jpg
Skrevet af: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 31. jul 2024
Læst af: 126

Sörmlands Skærgård ligger langs den svenske østkyst syd for Stockholm og er spækket med øer, holme og skær. Området er et kludetæppe af naturreservater, og når man ror ud af ét naturreservat, ror man straks ind i det næste. Her er masser af ubeboede øer og så mange fine lejrpladser, at det er svært at vælge.

Fugleklatterne hagler ned om ørerne på os, så vi må dukke os, mens en flok skrigende terner hænger i luften over os i en uoverskuelig klump af fjer, vinger og infernalsk larm. I et koordineret luftangreb cirkler ternerne omkring vores to kajakker, dykker lavt ned over os og dumper deres ildelugtende ladning af klatter. Vi må uforvarende være kommet for tæt på deres redepladser og ror som sindssyge for at komme væk, mens det fortsat regner ned over os med fugleklatter. Tidligere på turen har vi set en ørn få samme behandling, da ternerne i samarbejde jager den væk ved at flyve ind over den og bombardere den med klatter. Vi beundrer de mindre fugles mod og snedighed i kampen mod den større rovfugl. Nu er det så bare os, det går ud over.

kajak Sormlands 16

Et par dage tidligere har vi sat kajakkerne i vandet i et lille naturreservat i nærheden af Nynäshamn syd for Stockholm. Vi har lagt fastlandet bag os og er stævnet ud i skærgården på kajakeventyr mellem myriaden af øer, holme og skær. Øerne ligger tæt i denne del af skærgården, og vi ror i små kanaler mellem øerne med klipper på begge sider, som et Sveriges Venedig. Små skærgårdshytter med egen bådebro ligger som den ultimative skærgårdsdrøm dekorativt spredt ud over øerne og lyser op på de grå klipper med deres svenskrøde farver. En lille rød og hvid, tøffende skærgårdsfærge fragter sommergæster rundt mellem øerne.

Efter nogle timers roning ligger den beboede del af skærgården bag os. Vi er roet ind i et sandt kludetæppe af naturreservater, hvor det ene naturreservat afløser det andet. Øerne ligger spredt med rund hånd ud over et dybblåt hav, som havde en kæmpe kastet en håndfuld småsten fra sig. Med grå klipper pyntet med grønne træer ser øerne ud, som de har gjort siden tidernes morgen.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Dalsland Kanal

Dalsland Kanal

Ruteforslag
Kosterhavets Nationalpark

Kosterhavets Nationalpark

Ruteforslag
Blekinge Skærgård

Blekinge Skærgård

Andre spændende artikler


Med fantasien på tur

Med fantasien på tur

Kano og kajak på Laganleden

Kano og Kajak på Laganleden

Färnebofjärdens Nationalpark i havkajak

Färnebofjärdens Nationalpark i havkajak