Opdag Verden nr. 114. aug-sep 2024


Hvornår har du det bedst?

OV114 CoverDet er naivt at tro, at der findes et entydigt svar på et så flyvsk spørgsmål, men tænker jeg efter, så er et af svarene, at det har jeg, når jeg svinger rygsækken på og traver af sted på bjergstien. Cykler af sted på vej mod bjergpasset. Padler ned ad den rislende elv. Jeg kan prøve at forklare den ubekymrede glæde, jeg oplever, som en form for lykkefølelse. En afart af zen. En særlig balance i krop og sind. Det er svært ikke at ende med at gribe fat i den slags lettere klichéfyldte udtryk, men jeg er selvfølgelig ikke den første, der har stillet sig det spørgsmål. Det er selvsagt blevet studeret som alt muligt andet, og der findes et begreb fra psykologien, som jeg tænker, forklarer den lidt mere videnskabelige side af følelsen, som jeg formoder langt fra er ukendt for turfolk. 

Mihaly Csikszentmihalyi kom således i 1975 på begrebet flow, som beskriver den mentale tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af det, man laver. Han kom frem til, at det er, når man oplever den tilstand, at man har det allerbedst – og at man når tilstanden, når man foretager sig noget, hvor handlingen er målet i sig selv. Csikszentmihalyi identificerede nogle af de karaktertræk ved aktiviteter, som gør det mere sandsynligt at komme i flow – nysgerrighed, lav selvoptagethed, vedholdenhed, og at man gør de ting, man gør, udelukkende for egen skyld.

Da jeg læste om det, tænkte jeg straks på at være på tur, og hvordan teorien om flow meget fint indkapsler den følelse, man af og til opnår. Når man bevæger sig gennem naturen, nysgerrigt bruger alle sine sanser, omfavner den snigende træthed og er fløjtende ligeglad med, at man lugter af sved, har skidt under neglene, og ens tøj burde være blevet vasket i forgårs. Det handler jo om at være derude. Ikke om at komme frem. Nu nærmer jeg mig igen snak, der måske burde parkeres på klicheernes holdeplads, men fred være med det. Nogle gange bliver klicheer gentaget, fordi de er sande. Jeg ved i hvert fald, at det er meget svært for mig at finde den lykkefølelse, jeg finder, når jeg er på eventyr, når hverdagen buldrer af sted herhjemme. Det efterlader mig med en simpel løsning: Få nogle ture sat i kalenderen. Og netop det finder du masser af inspiration til i magasinet her.


Tema

Artikler

Vandrestave - sådan vælger du den rigtige

Vandrestave - sådan vælger du den rigtige

Det skal du kigge efter, når du vælger Vandrestave
365 dages oplevelser

365 dages oplevelser

Gode til at få børne med på tur
Hjælp på turen

Hjælp på turen

Ny bog om Førstehjælp og friluftsliv
PETER BANG TIL VERDENS ENDE

PETER BANG TIL VERDENS ENDE

Manden som inspirerede en hel generation
LA VITA É BELLA

LA VITA É BELLA

Sicilien rundt på cykel
Klippeøen holder hele året

Klippeøen holder hele året

Vandring på Bornholm