Midt i Middelhavet finder man som langturscyklist stadig det ægte Sicilien med al dens generøsitet, naturlige skønhed og vidunderlige mad. Sicilien rundt på cykel bliver for kæresteparret Hanne og Jan en påmindelse om, at livet virkelig er dejligt, og at man ikke har brug for mere end det, der kan være i ens cykeltasker.
Det er april, og det vrimler af liv i Palermos charmerende gamle bydel. Bulede biler holder parkeret i de smalle gader omkring Vucciaria-markedet, hvor fiskehandlerne og grønthandlerne råber lige så højt og på samme brede dialekt, som man kender det fra en lidt for spændende mafiafilm. Der er nok at opleve i Palermo og omegn til en uge endnu, men vi er så spændte på det, vi skal, at vi må af sted. Det ene øje rettes for sidste gang mod katedralens tag, hvor vi har gået oppe og kigget ud over byens tage, mens det andet holder øje med sicilianere, der på scooter kører udenom os på cykel.
Vores to Koga’er spinder herligt, da vi følger den trafikvenlige rute ud ad byen, som cykel-app’en har fundet til os. Ikke så snart vi har lagt byen bag os, møder grøftekanten os med vilde forårsbuketter, en nænsom vind fra Middelhavet på højre hånd og rå bjerge på venstre. Solen skinner og scenen sat, og vi er på vej rundt om Sicilien – mod uret. For hver blå bugt og betagende bjergvæg jubler sanserne, og det suser i maven, når det for hver drillesyge stigning igen går nedad. Da vi om aftenen har rejst teltet under vinrankerne på campingpladsen i Castellamare del Golfo og kigger mod Siciliens nordkyst, skåler vi på, hvor skønt her er og hører en hvisken om mange dage med nye eventyr.
How to resolve AdBlock issue? 
