Udstyrstest

NEMO Equipment Double-Haul 55L

Taskernes schweizerkniv

Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence
Den 12. jul 2024
Læst af: 1978
Karakter fra test

Når man får den mellem hænderne, er der straks en verden af muligheder at undersøge. Spørgsmålet er, om det er en 3-i-1 løsning for Taske, duffel og Tote-funktion – eller det blot er tre halvdårlige løsninger i en samlet Taske?

Anmeldelsen

NEMO Equipment er, som mange andre outdoorbrands, opfundet på en vandretur med dårligt udstyr. Hele eksistensgrundlaget for firmaet bygger på at skabe udstyr, der fungerer lidt bedre, end det der allerede er på markedet. Et ambitiøst mål, som de søger indenfor alt fra telte til tasker. Vi har fået fingrene i en Nemo Equipments Double-Haul, som er en del af deres helt nye serier med duffelbags i en 30L-, 55L-, 70L- og 100L-udgave. Vi har testet den på 55 liter.

Tasken ligner næsten en klassisk duffel-bag med det store midterrum, en lynlås i midten og to store stropper med polstring. Hele tasken er lavet med en tyk 420D genanvendt nylonoverflade med uretan-behandling, der føles slidsikker og holder det meste regn ude. Udenpå er der to store, komfortable rygsækstropper, der kan spændes helt ind til tasken, når de ikke bruges. I hver ende er der store klips, der kan bruges til at skifte tasken imellem duffel og Tote-taske.

Taskens hovedåbning er stivgjort af to aflange håndtag, der kan bruges til at bære tasken med. Herunder er der to stropper, som kan anvendes til at bære tasken over skulderen. Langs siderne er der desuden afstivninger af selve tasken, så den holder sin form bedre end andre duffels, samt en enkelt ydre lomme til pung, nøgler og andet småt.

Tager vi et kig ind i tasken, har du en enormt rummelig Taske. I den ene side er der en mesh-lomme, man kan bruge til vigtige ting som tandbørste eller andet. Pak-posen, der medfølger, kan også bruges som ekstra rum inde i tasken, ved at man fastgør den til to små stropper. Sammen med dette og de to kompressionsstropper i bunden har man derfor en masse muligheder for selv at designe sin måde at pakke på.

På farten

Hvordan føles den så? Personligt anvender jeg mest rygsækfunktionen, når jeg rejser, da jeg godt kan lide at have mine hænder fri. Men med taskens smarte afstivede håndtag opdagede jeg, at jeg brugte denne funktion under de fleste rejser, når jeg ikke gik langt, da selve løftet var enormt behageligt – og selvom jeg ikke er høj, skulle jeg ikke anstrenge mig for at slæbe tasken med.

Med kompressionsstropperne kunne jeg sørge for at de fleste store ting blev, hvor de var, hvis jeg skiftede mellem at bære og have tasken på ryggen. Afstivningen i håndtaget fungerede desuden som en rygplade, som man finder i mange andre rygsække. Det gav en lækker fornemmelse, når jeg bar tasken, hvad end det var med udstyr til sheltertur eller det store mad-indkøb til bålhygge. Og til de længere ture er den – såvel som versionen på 30 liter – godkendt som carry-on på flyturen.

Med NEMO’s begrænsede livstidsgaranti, reparationshjælp samt fokus på langvarigt design er tasken et solidt bud til den nye æra af udstyr i bæredygtighedens navn. Prisen er lidt højere, end på mange andre duffelbags, men NEMO løser mange situationer i én samlet pakke bedre end de fleste andre duffel-bags på markedet. Og det var jo i virkeligheden også NEMO’s store mål.

NEMO

Double-Haul 55L
Pris: 1.799,-

Bedømmelsen

Double-Haul er en god løsning på den ultimative alsidighed. Den er til praktikeren, der skifter mellem mange forskellige eventyr og gerne vil have et trofast stykke udstyr ved sin side i mange gode år.

9/10: Wow, vi er imponerede
Alsidighed, afstivere, bære-komfort
Pris

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på NEMO Equipment Double-Haul 55L
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på NEMO Equipment Double-Haul 55L ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.