La Restonica Trail by UTMB

Ultraløb i hjertet af Korsika

La Restonica Trail by UTMB er et løb, der hver sommer bringer løbere ud på stierne i den centrale del af Korsika, med alt hvad der hører til at stejle stigninger på krævende sten, passager over frodige dalstrøg, af og til over snefelter, ind under tinderne og forbi smukke bjergsøer.

Der er fire forskellige distancer at vælge mellem, som alle starter i Corte på den centrale del af øen:

Korsika_2373594233_ValerioM.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 20. jun 2024
Læst af: 415

La Restonica Trail by UTMB er et løb, der hver sommer bringer løbere ud på stierne i den centrale del af Korsika, med alt hvad der hører til at stejle stigninger på krævende sten, passager over frodige dalstrøg, af og til over snefelter, ind under tinderne og forbi smukke bjergsøer.

Der er fire forskellige distancer at vælge mellem, som alle starter i Corte på den centrale del af øen:

Giru di Tumbone:

17 km med i alt 655 højdemeter. Man følger småstier til flot udsigt på rutens højeste punkt i 807 meters højde. Ned gennem kastanjetræslunde, forbi ruinerne af landsbyen Zuccarellu, der siges at være blevet forladt efter en invasion af røde myrer, som kom i kølvandet på blasfemi i kirken for mere end 1.000 år siden. Store udsigter til bjergmassiverne Corte og Rotundu. Ned over enge og tilbage til Corte.

Tavignanu Trail:

32 km med i alt 2.270 højdemeter. Der kommer gang i benmusklerne med det samme, da de første 6,2 km byder på en samlet stigning på 1.400 højdemeter. Av. Belønningerne er udsigterne fra hjertet af Korsikas højeste bjerge; bl.a. øens næsthøjeste, Rotondo, på 2.622 meter. Samtidig er der udsigt helt ud til Middelhavets dybblå vand i horisonten. Senere venter passet Canaglia i 1.790 meters højde, en strækning langs den svalende flod, Tavignanu, lettere passager over græsenge, en stejl og meget teknisk nedstigning, endnu en tur op i højderne og til sidst gennem en smal kløft og tilbage til Corte.

Restonica Trail:

67 km med i alt 3.900 højdemeter. Starten og slutningen følger den samme rute som Tavignanu Trail, men der er så lige 35 ekstra kilometer hægtet på midt imellem. Her er der smukke strækninger over grønne dalstrøg, turen over det højeste pas på GR20, Bocca alle Gate i 2.250 meters højde, passager gennem øens klippede indre med de blanke bjergsøer, svimlende nedstigninger på teknisk underlag, vilde panoramaudsigter og plateauet Alzu med sommergræsgange.

Ultra-Trail di Corsica:

108 km med i alt 7.210 højdemeter. Et lille maraton længere end Restonica Trail, som ruten her deler stier med – der er så bare et stort ekstra loop og næsten dobbelt så mange højdemeter koblet på. Flere udsigter. Flere bjergpas. Flere plateauer. Flere udfordringer.

Læs mere om løbet

Redaktionen anbefaler

Tore Grønne

Tore Grønne

Tore Grønne er chefredaktør på Opdag Verden. Han har skrevet flere bøger om sine cykeleventyr og er medlem af Eventyrernes Klub. Tore har cyklet 50.000 kilometer rundt i verden, vandret lange ture...

Find din næste tur her


Ruteforslag
GR20 - Korsika

GR20 - Korsika

Ruteforslag
Tour du Mont Blanc

Tour du Mont Blanc

Ruteforslag
Nationalparker i Pyrenæerne

Nationalparker i Pyrenæerne

Andre spændende artikler


'Farlig tomandsfærd' - Ny udvidet udgave af ekspeditionsklassiker

'Farlig tomandsfærd' - Ny udvidet udgave af ekspeditionsklassiker

430 KM I KULDE, REGN, MUDDER OG VIND

430 KM I KULDE, REGN, MUDDER OG VIND

Ørkenløb i Jordan

Ørkenløb i Jordan